De Agile Rødder - en podcast om agilitet i praksis

Line Hviid & Rasmus Gøthgen

Flere og flere virksomheder vil gerne være agile, og ledelserne slynger om sig med store udtryk som ‘agil transformation’, ‘iterationer’ og ‘højtydende teams’. Men hvordan ser agilitet ud i praksis, inde bag de store ord og fine certifikater? Hvad er det, man GØR, når det agile mindset skal forvandles til helt almindelige arbejdsopgaver i en lige så almindelig hverdag? I denne podcast taler vi med en række danskere, der arbejder agilt. De løfter sløret for, hvordan agiliteten ser ud i lige præcis deres arbejde: Hvad lykkes de med? Hvad udfordrer dem? Og hvordan passer det agile manifest ind i det, de laver? 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring i den agile verden. I podcasten gør vi det agile praktisk og ligesom vores gæster, er vi ikke bange for at fortælle, hvornår vi selv har succes med vores arbejde - og hvornår tingene kikser. Skriv til os - gerne med forslag til gæster: hej@deagilerødder.dk. . .

More ways to listen